Oase Outdoors er fortsat blandt Danmarks bedste arbejdspladser

Humøret er højt i Give, hvor vi igen i år er nr. 21 i kategorien Danmarks Bedste Arbejdspladser 2025 mellem 50-499 medarbejdere hos Great Place to Work. Et resultat vi er utroligt stolte af, og som vi værner om for at sikre, at vi kan fortsætte med at være blandt de bedste steder at gå på arbejde i Danmark.

Oase Outdoors er i vækst og heldigvis følger den gode virksomhedskultur med. 100% af medarbejderne er enige i udsagnet om, at det vi har en god arbejdsplads. Det er ganske unikt og vidner om, den gode arbejdsplads og sunde kultur, vi har. Samtidigt har vi gennem tre år fastholdt et højt tillidsindeks på 92%. 

Medarbejderne har selv sat ord på, hvorfor de er glade for hverdagen hos Oase. De fortæller blandt andet, at vi har en særlig holdånd, hvor vi hjælper og hepper på hinanden. En kollega fortæller: ”Vi holder fast i den gode stemning hos Oase. Man kan kalde det for Oasekulturen, hvor vi yder hinanden respekt og spiller hinanden gode.” 

Det flotte resultat kommer samme uge, som vi har fejret et 30- og 10-års jubilæum. Og vi er glade for, at Oase også er et sted, hvor dygtige medarbejdere kan udvikle sig og har lyst til at arbejde længe.